Asociación Campesina del Catatumbo
:: Norte de Santander, Colombia ::
Indholdsoversigt
Suscríbete a servicioprensarural

International Peace Observatory (IPO) er bekymret over masseanholdelser og terroranklager mod bondesamfund i Colombia
IPO Skandinavien / søndag 14. februar 2010
 

Den 6. og 7. februar 2010 blev 12 personer uretmæssigt anholdt i Catatumbo-regionens landlige områder. Anholdelserne fandt sted i flere forskellige landsbyer, hvor politi og soldater fra den colombianske hær pågreb folk i deres hjem. De 12 anholdte er alle anklaget for oprør, terrorisme og intentioner om alvorlige forbrydelser.

Ifølge lokale øjenvidner havde to stikkere, der skulle forestille demobiliserede guerrillasoldater, udpeget de 12 socialt engagerede arbejdere og bønder og beskyldt dem for oprørsstøtter. Desværre er den slags juridiske montager almindelig procedure i Colombia. Dette skaber utryghed og frygt for social organisering blandt befolkningen i landets afkroge, hvor det staslige fraværd og militære overgreb er hverdagskost.

Gennem fem år har IPO været til stede og ydet international ledsagelse i bondesamfundene i Catatumbo-regionen. IPO støtter og viser solidaritet med de anholdte, deres familier og med ASCAMCAT, Catatumbos Bondeorganisation.

Bondeorganisationen har de sidste ti måneder organiseret et såkaldt humanitært refugium, hvorfra de gør opmærksom på regionens kritiske tilstand som bl.a. indebærer ”udenomsretslige henrettelser, kokaudrydningsmetoder som giftoversprøjtninger fra luften og manuel rydning uden dialog om alternativer, fortsat tilstedeværelse og overgreb begået af paramilitære dødspatruljer, samt statslig fraværd på områder som uddannelse, sundhed og infrastruktur”

IPO-Skandinavien havde i efteråret 2008 besøg fra Catatumbo-regionen. En delegeret fra ASCAMCAT, en repræsentant fra det oprindelige folk Barí samt en menneskerettighedsadvokat holdt en række møder og foredrag i København. Desværre er situationen i regionen ikke blevet nemmere siden da.

For at følge op på situationen i Catatumbo-regionen og for at vise direkte solidaritet og støtte til regionens befolkning, ledsager internationale observatører fra IPO i disse dage en kommission til denne afkrog af Colombia. Foruden opfølgningen, er kommissionens formål at forlange af de colombianske autoriteter, at de så hurtigt så muligt gør rede for de anholdtes sigtelser og garanterer at deres rettigheder bliver respekteret under fængselsophold.